søndag den 20. november 2011

Entreprenørskabs Award 2011

Præsentationsvideo af hvad konkurrencen og egentlig også hvad emnet Innovation og Entreprenørskeb går ud på:
http://www.youtube.com/watch?v=qIj5zNDHTTw&feature=player_embedded


Anne-Gro og jeg deltog i konkurrencen i kategorien "læring og Aktivitet". Vi pakkede tasken og tog en lille tur til Odense. I kongrescenteret var der en kæmpe konference om entreprenørskab. Der var selve konkurrencen som vi deltog i, samt diverse interessante foredrag. Desuden var der en stor hal med prototyper fra innovative processer -fra ABC til PHD lød sloganet. Der var inspiration fra alle niveauer.


Vi stillede op i konkurrencen med følgende problemstilling:
Uskolingselever gider ikke gå i skole -de er uinteresseret og umotiveret.
Arbejdsspørgsmål:
Hvad er drømmeundervisning for tidens børn?

Vi syntes selv at vi var gode - men vi vandt ikke. Med hånden på hjertet var vi enige om, at det var af mindre betydning, idet vi allerede havde lært en masse blot ved processen, samt at vi nok selv skal få vores dømmeundervisning sat i søen en dag. Desuden var konferencen en inspirationsbombe uden lige. -Så turen var uden tvivl en succes.

Innovationscamp Skovgårdsskolen

Jeg har været så heldig at deltage i en utrolig spændende innovationscamp i Gentofte.


Skovgårdsskolen løser samfundets problemer skriver, Jeppe Lund, i Villabyerne.
300 udskolingselever plus lærer tilbragte 48 timer på skolen. Et kæmpe organiseringsarbejde mellem forældre, virksomheder og skole gjorde det muligt.  Motivation var høj hos alle involverede... -En fantastisk oplevelse i innovationens tegn.
Innovative processer ser jeg som et utrolig stærkt didaktisk redskab, til at arbejde med dialektikken mellem skoleviden og omverdensviden. Desuden ligger der en stor styrke i de innovative tanker mht.elevernes motivation til at lære. På denne camp oplevede jeg, på nært hold, hvordan eleverne dykkede ned i emner som eksempelvis klima og sundhed uden at blinke. De var vildt optaget af emnet, de havde et ansvar og der var brug for deres ideer -det gav mening.
12 samfundsproblemer sammenflettet med skolens formål. Klafki´s epokale nøglespørgsmål ringer for mine ører - innovative processer er en vej til at få disse store spørgsmål om samfundet og verdensborgeren ind i den danske folkeskole på en yderst motiverende og interessant måde.

Jeg er blevet introduceret for innovationsarbejde i faget, almen didaktik. Derfor er min tilgang til innovation primært set med didaktiske briller. Efter refleksion og evaluering af de innovative processer jeg oplevede i 2 af de 12 teams er jeg nået frem til, at jeg personligt tror på, at der er mest læring og bred differentiering i at have en overordnet fast ramme omkring processen. Jeg observerede vigtigheden i, at eleverne får mulighed for at fornemme, at ansvaret ligger på deres skuldre og at det er op til dem at løse problemet. Men jeg oplevede også at processen efter idégenereringen er svær og kan virke uoverskuelig, og at hvis rammerne er for løse kan processen risikere at blive tabt på gulvet. Disse rammer kan efter gentagende innovative processer opløses mere eller mindre afhængig af hvad målet er, men i opstarten og præsentationen af innovation er de vigtige. Vi har på læreruddannelsen, i almen didaktik, arbejdet med en model udarbejdet af bl.a Lilian Rohde som heder FIRE-modellen. Jeg vil argumentere for at den er særdeles god til at rammesætte innovative processer.
FIRE modellen ser således ud:
 

En lille afsluttende og meget sigende bemærkning udtrykt under campen´s afrunding på lærerværelset,
"Efter denne camp, er projektarbejde bare så passé"

Tusind tak til Skovgårdsskolen for et kæmpe inspirationsinput og en fantastisk oplevelse!

Klik på nedstående links og følg med i dækningen af innovationscampen.