Læringsmiljøer
Ud med bænk til røven!
-Opgør med skolens indretning.
Autens
12. april 2012
“Man kommer ikke foran ved at gå i andres fodspor”
Lars Larsen
Vi skal og må lave nye fodspor hele tiden i den danske folkeskole. Når vi snakker om det komplekse begreb læring hænger det unægtelig sammen med konstant udvikling. Vi skal ikke skrotte alle de vigtige erfaringer skolen har, men vi skal bygge videre på dem. Skolen skal udvikle sig sammen med samfundet......døren skal ikke bare stå på klem, den skal åbnes på vid gab, så vi kan følge med!Lars Larsen
Ingen tvivl om at jeg finder emnet fremtidens skole utrolig interessant.
En lille appetizer er denne lille film: Hvad kan vi lære at den finske folkeskole?
http://www.skoletube.dk/video/1002/Den-finske-folkeskole--hvad-kan-vi-lære
Fremtiden er på vej- hvor er folkeskolen på vej hen?
Danmarks lærerforening skriver: (Folder: Morgendages Skole)
Sådan ser vi fremtidens udfordringer i den danske folkeskole......
Globaliseringen kan skabe en bedre verden
Danmark er en del af en globaliseret verden. For de kommende
generationer giver globaliseringen enestående muligheder for at
få bedre kontakt til andre kulturer. Globaliseringen kan forhåbentlig
også føre til en mere fredelig verden, mindre fattigdom og mere
velfærd. Det skal være vores mål. Endelig er der miljø- og klimaproblemerne
– de kan kun løses i et internationalt samarbejde.
Vi skal fortsat leve i et rigt samfund
Et rigt samfund kræver et højt uddannelsesniveau. Alle skal have
mulighed for at gennemføre en uddannelse. Kreativitet, samarbejdsevne,
kommunikation, innovation og omstillingsparathed vil fremover
være vigtige kompetencer i en international verden. Disse
kompetencer kan give den enkelte mulighed for et afvekslende og
indholdsrigt liv.
Demokrati kræver medansvar
Demokrati vil også fremover handle om gensidig respekt og aktiv
deltagelse. Fundamentale værdier som ytringsfrihed, trosfrihed,
tolerance, solidaritet og lige muligheder for alle vil fortsat være
væsentlige. Disse værdier er centrale dele af det demokrati, som vi
skal blive ved med at kæmpe for.
Vi skal udvikle vores egne styrker
Vi kan hente meget inspiration udefra. Men vi har også opbygget
unikke værdier og traditioner, som vi skal holde fast i. Danskerne
er kreative og selvstændige, vi er gode til samarbejde og til at bruge
vores viden. Vi skal ikke bare se på, hvad andre gør. Vi kan selv en
lang række ting, som vi selvfølgelig fortsat skal udvikle.
Globaliseringen kan skabe en bedre verden
Danmark er en del af en globaliseret verden. For de kommende
generationer giver globaliseringen enestående muligheder for at
få bedre kontakt til andre kulturer. Globaliseringen kan forhåbentlig
også føre til en mere fredelig verden, mindre fattigdom og mere
velfærd. Det skal være vores mål. Endelig er der miljø- og klimaproblemerne
– de kan kun løses i et internationalt samarbejde.
Vi skal fortsat leve i et rigt samfund
Et rigt samfund kræver et højt uddannelsesniveau. Alle skal have
mulighed for at gennemføre en uddannelse. Kreativitet, samarbejdsevne,
kommunikation, innovation og omstillingsparathed vil fremover
være vigtige kompetencer i en international verden. Disse
kompetencer kan give den enkelte mulighed for et afvekslende og
indholdsrigt liv.
Demokrati kræver medansvar
Demokrati vil også fremover handle om gensidig respekt og aktiv
deltagelse. Fundamentale værdier som ytringsfrihed, trosfrihed,
tolerance, solidaritet og lige muligheder for alle vil fortsat være
væsentlige. Disse værdier er centrale dele af det demokrati, som vi
skal blive ved med at kæmpe for.
Vi skal udvikle vores egne styrker
Vi kan hente meget inspiration udefra. Men vi har også opbygget
unikke værdier og traditioner, som vi skal holde fast i. Danskerne
er kreative og selvstændige, vi er gode til samarbejde og til at bruge
vores viden. Vi skal ikke bare se på, hvad andre gør. Vi kan selv en
lang række ting, som vi selvfølgelig fortsat skal udvikle.
Politisk efterord: Ny Nordisk Skole
Af: Christine Antorini og Nanna Westerby. IN Uddannelse for de mange af L.Olsen (2011) Gyldendal
I dette efterord sammenlignes danske uddannelsestraditioner med danske madtraditioner. Antorini og Westerby skriver:
I 2004 udarbejdede nogle af nordens bedste kokke et manifest om "Nyt nordisk Køkken". Visionen var enkel: Lad os forny det nordiske køkken. Med storforbrug af de traditionelle nordiske råvarer, og med et mål om, at det nordiske køkken skal være et af de bedste i verden. Den samme mission har disse to politikere med det danske uddannelsessystem. De omtaler de deres vision som " Den Blå Betænkning II ". Nøgleordene er tradition og fornyelse. Hold fast i det bedste, og forny, hvor det er nødvendigt, så uddannelse bliver for alle.
Enhedsskolen til tælling -en fortælling.
af J. Rasmussen (2010) Unge pædagoger.
En fin afslutning til dette indlæg er denne artikel hvor Rasmussen skriver indledningsvis. Folkeskolens historie har været præget af en lang række forandringer samtidig med at den til stadighed bliver ved med at være genkendelig.
Han skriver om folkeskolen som et paradoks. Paradoks forstået på den måde at to opfattelser begge ser ud til at være rigtige men modsiger hinanden: Hvis det ene er rigtigt, så kan det andet ikke også være rigtigt.
Skolen er sådan et paradoks. Den ene siger at skolen forandrer og udvikler sig hele tide, men den anden siger at skolen er som en supertanker hvis kurs det næsten er umuligt at ændre - og egentlig har begge ret. sådan er skolen....
Denne afslutning støtter i den grad op om den verden Anette Ibsen åbnede for mig i faget pædagogik sidste år. På hendes rolige, velovervejende og utrolig lærerrige facon fik hun indprentet i min hjerne
" I skal ikke tænke i enten/eller - I skal tænke i både/og"
Med henblik på pædagogisk tænkning og ikke mindst DIALOG finder jeg hendes ord som døråbnere til forståelse af samfundet og herunder andre mennesker.
Nikolaj Bebe specialist i arkitekturpsykologi og kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet, har specialiserede sig i, hvordan arkitektur, design og artefakter påvirker mulighederne for, at kreativitet og innovation kan opstå i lærings- og arbejdsmiljøer.
August 2012
Fremtidens skolearkitektur -seks designgreb
Fik linket blivklog.dk af en kollega. VILDT spændende site mindet på undervisere i grundskolen.Nikolaj Bebe specialist i arkitekturpsykologi og kandidat i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet, har specialiserede sig i, hvordan arkitektur, design og artefakter påvirker mulighederne for, at kreativitet og innovation kan opstå i lærings- og arbejdsmiljøer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar